"Hvis væggene havde ører”
er et fællesværk i samarbejde med den iranske kunstner Faranak Sohi.” Værket
er implementeret i Birgitte Ejdrup Kristensens skulptur ”Skivevej 13”. ”Skivevej 13” er et stedspecifikt værk i
landsbyen Selde.
Værket ”Hvis væggene havde ører” er en række lydoptagelser sammensat i en lang lydcollage- og som
værket antyder, gennem denne personificere huset.
I de 100 år huset eksisterede, formoder vi, huset har lagt ører til af hændelser såvel inde i huset som
udenfor- et lydbillede som har ændret sig i takt med den teknologiske og historiske udvikling. Lydcollagen
er fiktiv, men gennem samtaler med beboere i Selde, har vi forsøgt at gendigte husets historie.
Melpomene
Frygten for at blive udsat for et epidemiske forløb - at noget der er uden kontrol tager magten over en, så man mister kontrollen over sit eget liv.
Melpomene:
Vores installation har vi valgt at kalde for Melpomene. Hun var en af de 9 muser - musen for tragediedigtning.
I gruppen er vi 9 kvinder, der alle har arbejdet med modsætninger i vores installationer. På samme måde som tragedien også altid har modsætningen iboende.
Vi har beskrevet dette med afprøvninger, forsøg og undersøgelse af materialer og udtryk.
Ved hjælp heraf har vi skabt et epidemisk mangfoldighedsværk indsat i en reol der strækker sig fra gulv til loft.
Vi har alle arbejdet med modsætninger og herigennem opdaget, at det vi frygter mest, ofte rummer stor visuel- taktil skønhed.
Derfor har vi som modsætning til frygtreolens kaos, skabt et klinisk antiseptisk rum. Dette rum er oplevelsesminimeret og indeholder ingen frygt, kun den usynlige, relationelle, æstetiske følelse står tilbage i hver enkelt tilskuer.
Med det in mente, er vores håb at kaosreolen vil vise sig fra en ny uventet vinkel, når man træder ud af det kliniske rum.
Kunstnere Elin Petersen, Pia Møller Light, Birgitte Skallgaard, Heidi Bielfeldt, Inger Bruhn, Karen Ette, Lis Bramsen, Hanne Munk og Laima Puntule.
”Hvis gul er hvid er der ingen forskel”
”Hvis gul er hvid er der ingen forskel” er et kunstpolitisk projekt, inspireret af en studietur til Barcelona i april 2009.
Som studerende er vi interesseret i at undersøge hvem der beslutter, hvad der er kunst og hvad der vises af kunst i Århus. Hvilke ambitioner og visioner er der for kunst og kunstnere i Århus? Vi er interesseret i, at undersøge kunstnernes vilkår; hvordan får man eksistens som kunstner i Århus? Kan der skabes et producerende miljø i Århus? Er der en lokal forpligtelse fra institutionernes side?
Projektet består af to hovedelementer: En interviewdel, der levere skriftligt materiale til læseren og leverer lyd til en installation.
De fem interviewere er alle kunstansvarlige personer i Århus. Hver med forskellig indgang og relation til det kunstneriske miljø i Århus. Alle fik stillet fire spørgsmål, hvoraf to fungerede som stafet.
Den anden del, kan ses bag de gule vægge hvor de kunststuderende arbejder i deres daglige omgivelser på Århus Kunstakademi. De studerende har en ambition om at være med til at fremme det spirende vækstlag, så ikke kun de etablerede kunstnere finder anderkendelse, samt være med til at lave et producerende kunstmiljø, der trækker kunstnerisk talent og fastholde det i Århus.
Kunstprojektet blev vist på Århus Kunstakademi i perioden 21-24. maj 2009.
De medvirkende:
Johnny Schmidt Erbs, Johny Adonia, Karen Mundbjerg Andersen, Lone Penstoft, Lone Skovgaard-Petersen, Phuc Hoang Nguyen, Susanne Timmermann Korsgård, Søren Romby, Søren Sejr, Pia Möller-Light
Det (U)MULIGE projekt
Udstilling fra 7.til 14. februar 2013, i Mellemrummet, Godsbanen Århus.
Den sidste uges tid har den mexicanske kunstner og kunstkritiker Eduardo Abaroa afholdt en mellem det mulige og det umulige. Udgangspunktet for deltagernes arbejde har været egne forestillinger om et kunstværk, der umiddelbart virker umulige at realisere.
Med denne udstilling giver vi tilskueren et unikt indblik i kunstnernes proces helt fra idéfasen til det det endelige kunstværk.
De fem kunstnere er Anja Christensen, Kim Grønborg, Pia Möller-Light, Birthe Reinau og Mariko Wada. Deres forskellige erfaringer og baggrunde har farvetderes lige så forskellige opfattelser af det (u)mulige. De er ligeledes blevet udfordret kreativt og rent pragmatisk, idet de på skift har arbejdet på hinandens projekter. Resultatet er en kunstvogn, som er meget kendetegnende for deres arbejdsproces, der i høj grad har været præget af en sammensmeltning af kunstnernes idéer, evner og ikke mindst hver deres personlige udtryk.
De fem temaer, der behandles via kunstvognen er således (a) en stige til månen lavet af grøn ost, (b) en solfabrik, der både skal producere og konservere sol til Danmark, så man ser lidt mere af den,(c)en drømmefabrik, hvor utopier skabes,(d)et Art Center, som kaster koncentriske cirkler over hele verden, (e) Et ”What do you really want to Institute”
Workshoppen tog udgangspunkt i Godsbanens værksteder og udforskede, hvordan man kunne bruge de forskellige teknikker på en ny måde for sammen at skabe en interdisciplinær installation. De iværksatte skulptur-øvelser, reflektere de fysiske, de symbolske og de kontekstuelle som enhver produktionsteknik indebærer. Workshoppen medvirkede således til at undersøge Godsbanens fysiske placering og betydning som produktionscenter.
Af Adria Florea
